Før opholdet på Carolinesminde LGBT+ og Kvindekrisecenter

Der findes flere former for vold. Du er derfor altid velkommen til at ringe, hvis du har brug for en snak om netop din situation.

Er du udsat for vold, kan du som regel godt mærke, at noget ikke er, som det skal være – at dine grænser bliver overskredet. 

Du kan søge sikkerhed og beskyttelse på Carolinesminde, hvis du er blevet udsat for vold af en nær relation. Det kan være din ægtefælle, samlever, kæreste og/eller et eller flere af dine familiemedlemmer. 

Du er altid velkommen til at ringe til os og få en snak om din situation. 

Tal med andre om, hvordan du har det

At tale åbent med bare én anden, er første skridt på vejen til et liv uden vold. 

Du eller din fortrolige er også altid velkommen til at ringe til Carolinesminde, som er åbent døgnet rundt. 

Du kan være anonym, hvis du ønsker det. 

Du har ret til at komme i sikkerhed og få hjælp, omsorg og støtte til et liv uden vold

Serviceloven §109 giver voldsudsatte ret til ophold på krisecenter. 

Det er din hjemkommune, der betaler opholdet, og du behøver ikke en henvisning fra kommunen eller lægen. 
 
Du kan få ophold på Carolinesminde, uanset hvor i landet du bor lige nu.  

Dine rettigheder, når du er udsat for vold

Serviceloven § 109
Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som har været udsat for vold i nære relationer. Personerne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte under hensyntagen til de kønsmæssige aspekter ved vold i nære relationer.

Stk. 2. Formålet med et midlertidigt ophold efter stk. 1 er at yde beskyttelse, støtte, omsorg og rådgivning, som kan bidrage til, at personen og eventuelt ledsagende børn kan etablere en selvstændig tilværelse uden vold i egen bolig. Beskyttelse, støtte, omsorg og rådgivning under opholdet må ikke erstatte den øvrige hjælp og støtte, som personen og eventuelt ledsagende børn har behov for og ret til efter denne lov eller anden lovgivning.

Stk. 3. Optagelse i boformen kan ske anonymt ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder.

Stk. 4. Lederen træffer afgørelse om optagelse og udskrivning.

Skal jeg bare møde op?

Du er velkommen til bare at møde op. Samtidig ønsker vi at give dig den bedst mulige modtagelse, og derfor opfordre vi dig om at ringe, før du kommer.  

Hvad med mine børn?

Dine børn kan ikke bo på Carolinesminde. Hvis du har hjemmeboende børn, som du skal have med på Krisecenter, kan du ringe til Lev Uden Vold på 1888 døgnet rundt. Hvis du er forælder til et barn, støtter dig i at bevare en kontakt til dine børn, mens du er på Carolinesminde. 

Jeg har et kæledyr, hvad gør jeg?

Hvis du ikke har mulighed for at få passet dit kæledyr andre steder, mens du er på Carolinesminde, kan du lave en aftale med personalet om at have dit mindre kæledyr med. 

Fortæl os om dit kæledyr, når vi taler sammen første gang. 

Pak en taske

Måske er du ikke klar til at forlade dit hjem endnu, selvom du ønsker det. Vi anbefaler, at du pakker en taske, som du skjuler for din voldelige samlever eller familie. 

Hvis du har mulighed for det, så medbring gerne: 

Hævekort og kontanter
 
Dine personlige papirer eksempelvis vielsesattest, dåbsattest, pas, 
immigrationspapirer mv. 

Nøgler til dit hjem og evt. bil 

Din medicin 

Mobiltelefon (slukket) og oplader 

Ting med særlig værdi for dig eksempelvis smykker, breve og billeder. 

Evt. briller/kontaktlinser 

Det vigtigste er altid, at du kommer i sikkerhed hurtigst muligt 

Lad ikke tanken om at efterlade materielle ting holde dig tilbage fra komme væk fra volden. 

På Carolinsminde hjælper vi dig med at komme på fode igen – også materielt og økonomisk. 

Du kan kontakte politiet på tlf. nr. 114 eller møde op på en politistation.

Er du i akut nød så ring 112.

Politiets rolle 

Vold er vold – også selvom den foregår inden for hjemmets fire vægge. Politiet kan hjælpe med at fjerne voldsudøveren fra dig og ledsage dig til et krisecenter. Din voldelige partner eller familie får ikke at vide, hvor du bliver kørt hen. 

Du kan kontakte politiet på tlf. nr. 114 eller møde op på en politistation. 

Er du i akut nød, så ring 112. 

Kontakt Carolinesminde LGBT+ og Kvindekrisecenter

Turebyholmvej 10

4682 Tureby

Telefon: 21 64 62 16

Ring i dag
til Carolinesminde LGBT+ og Kvindekrisecenter

21 64 62 16