Om Bjæverskovhus
Bjæverskovhus Kvindekrisecenter ligger i en stor, hyggelig ejendom i Bjæverskov på Østsjælland. Formålet er at hjælpe flest mulige kvinder og deres eventuelle børn til en tryg hverdag efter vold i hjemmet.
Bjæverskovhus kan modtage 9 kvinder og deres eventuelt ledsagede børn.
Fælles for kvinderne er, at de på Bjæverskovhus finder tryghed og livsmod i den store ejendom sammen med specialister inden for krisecenterområdet.
På Bjæverskovhus Kvindekrisecenter modtages kvinderne af personale, der har specialviden og erfaring inden for krisecenterområdet. Al personale på Bjæverskovhus arbejder hver dag for at gøre en forskel for kvinderne og børnene.
Mens kvinderne opholder sig på Bjæverskovhus, drejer livet sig om at (gen)lære deres egne styrker og tage kontrollen tilbage over deres eget liv. Kvinderne rustes til at skabe et meningsfuldt liv uden vold.
Hvem der kan få hjælp på Bjæverskovhus
Bjæverskovhus Kvindekrisecenter tager imod kvinder over 18 år med eller uden børn, der er udsat for vold eller trusler om vold.
Bjæverskovhus kan ikke tilbyde ophold til voldsudsatte kvinder med aktive psykiatriske diagnoser og/eller misbrugsproblemer.
Vi henviser her til vores søsterselskab Haslevhus Kvindekrisecenter.
Bestyrelsen
Bjæverskovhus har egen professionel bestyrelse, der er engageret i centerets drift og udvikling. I bestyrelsen sidder:
- Lars Folkmann (formand), CEO i Forenede koncernen
- Madeleine Lundström, CEO i Forenede Care Sverige
- Morten Lorenzen, direktør i Hjerneskadeforeningen
- Sarah Dokkedahl, adjunkt og forsker ved Videnscenter for Psykotraumatologi, SDU
- En medarbejderrepræsentant fra Bjæverskovhus
Bestyrelsens rolle er at være medansvarlige for ledelsen af Bjæverskovhus i forhold til både faglige, økonomiske og organisatoriske forhold og som sparring for centerchefen og den øvrige ledelse i Forenede Care.
Kontakt Bjæverskovhus Kvindekrisecenter
Ringstedvej 540
4632 Bjæverskov
Telefon: 21 69 30 62
9 kvinder
Bjæverskovhus Kvindekrisecenter kan tilbyde ophold til 9 kvinder og deres evt. ledsagede børn samtidigt
§109
Bjæverskovhus Kvindekrisecenter er godkendt i henhold til Serviceloven §109
2020
Bjæverskovhus Kvindekrisecenter åbnede den 15. oktober i 2020
Ring i dag
til Bjæverskovhus Kvindekrisecenter
21 69 30 62