Traditionelle rammer vs. kontekstnær neurorehabilitering-neurorehabilitering i eget hjem

Hvordan skaber vi effektiv rehabilitering til mennesker, der ikke harmonerer med traditionelle rammer?

Steen, en mand af sin egen kaliber, bor på landet, hvor selvstændighed er en dyd, og værkstedet er hans andet hjem. Som en ægte landmand jonglerer han altid med en myriade af projekter, og selvom værkstedet måske virker rodet for uindviede øjne, kender han hver skrue og hver møtrik. Uddannet snedker er han vant til at være hands-on og finde løsninger på problemer med sine egne hænder. Han er en opfindsom sjæl, der aldrig smider noget ud og altid har et projekt i tankerne.

Men pludselig ændres alt, da en hjerneskade giver ham kognitive vanskeligheder. Det velkendte bliver pludselig fremmed, og Steen kæmper med hukommelsestab, planlægningsvanskeligheder, og han mister overblikket over sine mange projekter. Hvordan skal en mand som ham klare sig igennem et rehabiliteringsforløb på specialiseret niveau?

Traditionelle rammer vs. kontekstnær neurorehabilitering

Steen bliver indlagt på en rehabiliteringsafsnit på et sygehus for at få genoptrænet de tabte funktioner. Men han føler sig som en fisk på land omgivet af sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter i faste rammer og faste procedurer, hvor selv middagsmaden serveres efter en stram tidsplan. Han passer ikke ind i denne verden, og derfor er den bedste løsning for ham at få neurorehabilitering derhjemme, i hans egne omgivelser, hvor træningen kan tilpasses hans behov og ønsker.

Skræddersyet rehabilitering i hjemmet ved Forenede Care Neuros mobile team

Derfor får Steen besøg af Helle, en ergoterapeut fra det mobile team, der flere gange om ugen kommer hjem til ham. Her udfører de ikke bare almindelig ergoterapi, men en helt specialtilrettelagt rehabilitering baseret på Steens egne ønsker og interesser. I dag står æblekasser på programmet, og sammen måler og saver de løs.

Historien forsætter under boksen.  

Skræddersyet rehabilitering baseret på Steens egne ønsker og interesser

Hjemmetræning er kompleks, og Steen har brug for hjælp til at navigere i en konstant foranderlig situation. Man skal være parat til at tilpasse sig, når fyret skal have brænde, håndværkere er på besøg, eller iPadden strejker. Og så er der Steens egen kalender, der er afhængig af vind og vejr, fordi hestene skal lukkes ud eller traktoren fikses. Det er i denne komplekse hjemmesituation, at terapeuten navigere, prioritere, udfordre og motivere til at yde den bedst mulige neurorehabilitering i borgerens egne omgivelser – det som kaldes kontekstnært rehabilitering.   

Hvordan kan vi gøre neurorehabilitering virkningsfuld for Steens utraditionelle situation?

Som terapeut må man være både specialist i neurorehabilitering og en generalist, der kan håndtere enhver situation. Det virker. Steen er blevet bedre til at tage kontrollen over sit eget liv igen. Træningen i hans velkendte omgivelser har givet ham mere overblik og indsigt i sine usynlige vanskeligheder. Samtidig føler han den frihed, han trives i. Han er ikke bundet til faste programmer og tidspunkter, men kan træne sine vanskeligheder når det passer ind. Det er meningsfyldt for ham, og det er det vigtigste af alt.

At træne det, der giver mening for Steen, er det, der rykker ham. Det kan han mærke, siger han. Han er mindre træt og han kan nemmere huske, hvad han skal på en dag.

Det er stadigvæk svært at holde øje med tiden, når han er gået i gang med en opgave, og at bruge en kalender er også fortsat en udfordring.

Men han er glad og taknemlig for, at han kan være hjemme hos sin familie, dyrene og de mange kendte projekter, han skal tage sig af i sit liv på landet.